Cartagenas pirater og byens volde

En havn for sølv

Pedro de Heredia grundlagde Cartagena den 1. juni 1533. Byens havn blev hurtigt vigtig for hele det spanske imperium, fordi Tierra Firme-flåden, galeonerne, sejlede hertil for at laste sydamerikanske varer, frem for alt sølv fra Potosí, før begge skatteflåder mødtes i Havana for rejsen tilbage til Spanien. En havn med så stor værdi var et oplagt mål for pirater og kapere, opmuntret af Frankrig, England og Holland. Piratemaet tager sit udgangspunkt i netop dette faktum.

1544: det første store angreb

I 1544 plyndrede franske pirater Cartagena med fem skibe og 1.000 mand. De udnyttede, at byen stadig var uden mure, og Heredia blev tvunget til at trække sig tilbage til Turbaco, indtil en løsesum blev betalt. I 1566 lod guvernør Anton Dávalos opføre et forsvårstårn, San Felipe del Boquerón, for at beskytte ankerpladsen, men dets batteri havde begrænset rækkevidde.

1568 og 1569: Hawkins og Cote

I 1568 bad Sir John Hawkins guvernøren om at åbne et marked, hvilket spansk lov forbød med udlændinge. Mange i kolonien frygtede, at det ville give hans mænd frit spil til at plyndre havnen bagefter, så guvernøren afslog. Hawkins bombarderede byen i otte dage og trak sig tilbage uden at gøre nævneværdig skade. I 1569 slog den franske pirat Martin Cote til med 1.000 mand og hærgede byen. Få måneder senere ødelagde en brand den, og byen oprettede et brandkorps, det første i Amerika. Angreb og katastrofer fulgte tæt på hinanden.

April 1586: Drake

Francis Drake angreb i april 1586 med 23 skibe og 3.000 mand. Han brændte 200 huse og katedralen, og han rejste først, efter at en løsesum blev betalt en måned senere. Et stik af Baptista Boazio viser hans flåde i bugten. Spaniens svar kom samme år: kronen bemyndigede en ingeniør til at udarbejde en plan for forsvaret af sine caribiske havne.

Murene begynder at rejse sig

Spanien bemyndigede den italienske ingeniør Bautista Antonelli i 1586 til at udarbejde en overordnet plan for forsvaret af sine caribiske havne, og han vendte tilbage til Cartagena i 1594 med planer om en befæstet by. UNESCO daterer de første spanske forsvarsbefæstninger her til 1586 og oplyser, at de blev forstærket og udvidet til deres nuværende dimensioner i 1700-tallet. Byggeriet fortsatte i omkring to hundrede år. Guvernør Francisco de Murga indhegnede også Getsemaní med mure fra 1631. Den sten, du ser fra bugten, er resultatet af dette lange projekt.

Læs næste: Fæstningerne, du ser fra Cartagena-bugten

1697: Pointis vender tilbage

I april 1697 angreb baron de Pointis og Jean Baptiste Ducasse igen. Pointis medbragte 22 store skibe, 500 kanoner og 4.000 soldater, og Ducasse medbragte 7 skibe og 1.200 buccaneers. De overvældede fortet San Luis ved Bocachica, og derefter faldt Castillo San Felipe de Barajas også. Byen blev bombarderet, Half Moon Gate blev gennembrudt, og guvernøren kapitulerede. Baronen rejste efter en måneds plyndring. Forsvarsværkerne blev udvidet i det 18. århundrede.

1741: belejringen, der mislykkedes

I midten af april 1741 belejrede en britisk armada under admiral Edward Vernon byen. Den havde 50 krigsskibe, 130 transportske og 25.600 mand. Briterne indtog Castillo de San Luis ved Bocachica, men et mislykket angreb på San Felipe de Barajas den 20. april 1741 fik Vernon til at ophæve belejringen. Det spanske forsvar blev ledet af Sebastián de Eslava og Blas de Lezo, og sygdom svækkede den britiske styrke alvorligt.

Det, krydstogtet tilfører

Krydstogtet formidler ikke denne historie, og kanonforestillingen er underholdning. Værdien ligger i rammen: du sejler på den bugt, som disse flåder kæmpede om, med fæstningsværkerne, som UNESCO optager som et verdensarvssted, inden for synsvidde. Cartagenas havn, fæstninger og monumentgruppe blev indskrevet i 1984. En piratisk aften her er en let indgang til en alvorlig historie, og enhver, der vil have historien i fuld længde, kan gå langs murene om dagen.

Læs næste: Piratskib i Cartagena: hvilket du bør booke